

|
Om JUNO Skuffen
JUNO Skuffen fungerer som et standard rullemagasin under din JUNO seng, men har som ekstra funktion at den, ligesom JUNO Sengen, kan trækkes ud og derved vokse sammen med sengen. JUNO Skuffen er fremstillet af 1 centimeter tykt plexiglas, frosted, således skuffen er gennemsigtig med et let slør. Derved kan lys trænge igennem, men man kan kun se skyggen af det, der måtte ligge i skuffen. Det er således muligt at lægge en vågelampe bag skuffen og derved opnå et dæmpet orienterende lys om natten, og samtidig effektivt fjerne enhver mulighed for uhyrer under sengen. Skuffen kan trækkes ud fire gange, mod JUNO Sengens tre gange. Det sidste udtræk giver en længde som passer til en standard juniormadras, hvorved skuffen bliver til en gæsteseng. JUNO Skuffen må kun rengøres med almindeligt opvaskemiddel. JUNO Skuffen er en prototype og forventes i handlen ultimo 2008. |
|