

|
Om JUNO Vuggeophæng
JUNO Vuggeophænget består af et vuggesystem, som kan anvendes sammen med din eksisterende barnevognslift eller kurv og er således et pladsbesparende alternativ til den enkeltstående vugge. JUNO Vuggeophænget komplementerer således JUNO Sengen med endnu en funktion og forøger samtidig barnets tilknytning til egen seng. JUNO Vuggeophænget fungerer således, at du kan tage liften med dit sovende barn direkte fra barnevognen og placerer i JUNO Vuggeophænget. Barnet sover roligt videre, blidt vuggende, i sin egen seng. Vuggeophænget fastgøres, uden brug af værktøj, med to rustfri beslag i børstet stål. Stroppen som fastgøres til disse beslag er en fire centimeter brede bomuldsgjord, der går igennem en 5 millimeter tyk bundplade af plexiglas. Systemet er designet til barnevognslifte og babykurve. Der må IKKE anvendes voksi-poser eller andet med bløde sider, ligesom vi anbefaler, at siderne skal være minimum 20 centimeter over madrashøjde. Som i andre vugger, kan der med fordel anvendes en anti-trillepude, så barnet ikke triller hvis vuggen bliver udsat for voldsomme svingninger. JUNO tilbyder Sovestøtten, se også under tilbehør, men alternativt kan anvendes sammenrullede håndklæder eller viskestykker. NB: JUNO Vuggeophænget kan anvendes på alle tremmesenge med standard gavl. |
|